Vores typer af stålbordplader
Der er mange beslutninger, der skal tages, når du skal designe dit drømmekøkken. Fra de helt overordnede ting som farver og materialer til de små detaljer som f.eks. afløbet i din håndvask. Det hele er vigtigt, og det kan godt være svært at overskue.
Se alle vores typer af stålbordplader her, og find den der passer bedst til dit hjem!
Glat ombuk
En glatombukket bordplade er, hvad mange forbinder med det klassiske look på en stålbordplade.
Det ligger lidt i navnet. Her bukkes en 1 mm stålplade efter det ønskede mål, og efterfølgende limes en kerne af træ ind i stålet. Således er der en variationsmulighed i tykkelsen af bordpladen.
Det tyndeste, vi kan lave en glatombukket bordplade i, er 12 mm tykkelse og op efter.
Læs mere i vores case her.
Vulst
Vulst minder meget om glat ombuk. Her får du også 1 mm stål bukket om en kerne af træ.
Forskellen er dog, at der bliver lavet et 3 mm høj kant. Det betyder, at spilder du en lille mængde væske på din bordplade, vil det ikke kunne løbe over kanten. Praktisk!
Træforkant
Ved en stålbordplade med træforkant anvender vi et stykke stål med en tykkelse på 1,5 mm – og ligesom ved glat ombuk og vulst limes der en kerne af træ ind i stålet. Men i modsætning til de to foregående bordplader påføres der her en liste af en anden træsort.
Det ville f.eks. passe smukt sammen med et køkken med fronter og låger af den samme træsort.
Når du skal vælge træsort til listen, tilbyder vi følgende muligheder:
• Eg
• Bøg
• Mahogni
• Teak
• Valnød
• Fyr
Bagkant/Hulkehl
Ønsker du en bordplade, der fortsætter op ad væggen? Så er en bagkant eller Hulkehl lige dig!
Her har vi mulighed for at lave en lige, høj bagkant fra 10 mm og op til 400 mm.
En anden mulighed er en Hulkehl, der har en runding på R15mm mod bordpladen. En Hulkehl vil have en minimumhøjde på 22 mm, men vi har også mulighed for at lave den højere.
Læs mere i vores case her.
5 mm massivt stål
Her får du vores skarpeste look, hvor bordpladen laves i ét stykke massivt 5 mm rustfrit stål.
Denne bordplade kan monteres direkte på dit foretrukne køkkenelement, og den fungerer derfor som et alletiders ”køkken-hack”.
Den stringente bordplade kan også laves med en såkaldt ”skyggekant”. Her løftes bordpladen mellem 5-15 mm over køkkenelementet, hvilket giver en fornemmelse af en svævende bordplade. Dette giver et nordisk, moderne look.
Ønsker du en bagkant på bordpladen, vil vi hæfte en plade i samme tykkelse som bordpladen op mod væggen, således at den fungerer som en stålbagkant. Dette betyder, at bagkanten kan laves i lige den højde, du ønsker.
Læs mere i vores case her.